Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

The small 5

November 30, 2018

Vidste du, at du – udover ”The Big 5” – også kan være heldig at se ”The Small 5” på en safari i Kruger National Park

”The Big 5” er en fælles betegnelse for de 5 store dyr: løven, leoparden, elefanten, næsehornet og bøflen. Men hvorfor er flodhesten eller giraffen ikke med, de er jo også store dyr? Svaret er, at udtrykket ”The Big 5” ikke handler om størrelse men om, hvor svære dyrene er at nedlægge, og hvor farlige de er at jage.

"The Small 5" er en direkte modsætning til de store dyr, du kan opleve på en safari i Sydafrika. Begrebet blev opfundet af lokale guider og naturelskere, som ønskede, at besøgende i nationalparkerne også skulle anerkende de mindre dyr, som er sværere at se. "The Small 5" er en fælles betegnelse for næsehornsbille, elefantspidsmus, bøffelvæver, løvemyre og leopardskildpadde. At det lige præcis er disse 5, man benævner ”The Small 5” skyldes ikke mindst, at der i dyrenes navn indgår et af dyrene i ”The Big 5”.

Lidt om ”The Small 5”:

Næsehornsbillen er en af de største bille-arter i verden, den bliver typisk op til 6 cm. lang. Den er ganske harmløs og spiser kun planteføde. Hannens karakteristiske horn bruges i kamp, både om hunner og om fødesteder.

Elefantspidsmusen er et pattedyr, der kendes på sin lange snude, som kan minde lidt om elefantens snabel. Den bruger snuden til at snuse sig frem til insekter med – og livretten er myrer! Elefantspidsmusen bliver op til 58 cm. lang – og ca. halvdelen er halen.

Bøffelvæveren ser man ofte i akacietræerne, hvor æg og unger er beskyttet mod rovdyr. Den trives især i områder med mange bøfler – deraf navnet. Den er blandt de største væverfugle og er meget almindelig i Sydafrika.

Løvemyren er et lille insekt, som både lever af myrer og andre små insekter. Den holder til i områder med meget sand, hvor den graver sig ned og lever under jorden. Løvemyren kan blive op til 4 cm. lang og minder lidt om en guldsmed. 

Leopardskildpadden har fået sit navn pga. det smukke mønstrede skjold, som kan minde om leopardens plettede pels. Det er en af de mest udbredte landskildpadder, og den bliver op til 70 cm lang. Den lever af planter og trives både i bushen og på savannen.  

Er du heldig, kan du se nogle af dem på en af vores udflugter fra NYATI Safari Lodge. Størst sandsynlighed er der for at opleve leopardskildpadden på tæt hold. 

Vi håber, du vil nyde at opleve alle dyrene – store som små.

/NYATI Safari Rejser

Klik på billederne nedenfor for at se hele galleriet...

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os