Landefakta
Før en ferie er det altid rart at vide lidt om det land, man er gæst i. Fx om der tales et sprog, som gør det muligt for dig at kommunikere med befolkningen, eller om det er god skik at give drikkepenge, hvor meget du i givet fald bør give og naturligvis de helt faktuelle ting om visum og valuta, som er fundamentale for en god ferie.
Derfor har vi samlet lidt fakta og relevante tips om de afrikanske lande, som NYATI tilbyder rejser til: Sydafrika, Mauritius, Zimbabwe, Botswana og Zanzibar. Du kan også finde mange relevante tips i Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ).
NYATI tilbyder rejser til
Mangfoldighed og store kontraster kendetegner Sydafrika. Ofte betegnes landet pga. sine mange facetter som ”en hel verden samlet i ét land”. Sydafrika har alt, hvad hjertet kan begære til en perfekt ferie: Blånende bjerge, bølgende vinmarker, imponerende kyststrækninger, kosmopolitiske storstæder, idylliske småbyer og naturligvis de vilde dyr i deres naturlige miljø. Læs mere.
Botswana er et fantastisk safariområde og kendt for Okavango – et af verdens største indlandsdeltaer med unik flora og fauna. Den røde Kalahariørken dækker 66 %, og 17 % af landet er nationalparker, heriblandt er Chobe National Park den mest imponerende og særligt kendt for at have den største variation af vilde dyr og den største koncentration af elefanter. Her er mere end 85.000 elefanter, så du kan opleve store flokke af elefanter samle sig ved Chobe-floden for at drikke, plaske og nyde deres mudderbade. Læs mere.
Zanzibar byder på kridhvide sandstrande, azurblåt hav og en rig kulturarv fra et årtusinde med både afrikansk, indisk, europæisk og arabisk indflydelse. Den historiske bydel Stone Town blev i år 2000 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og som storproducent af krydderier er Zanzibar også kendt som Spice Island. Læs mere.