Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

NYATI Safari fejrer 21 år i Sydafrika

September 25, 2019

Den 1. oktober 2019 er det nøjagtig 21 år siden, NYATI Safari Lodge åbnede. Året op til åbningen havde været travlt for Lisbeth og Jørgen Nielsen, der havde arbejdet hårdt for at få deres drøm til at gå i opfyldelse. Da åbningsdagen kom, var de dog lykkelige og stolte over resultatet. Deres lille safarilodge stod klar til at tage imod de første 12 gæster, som var det antal, der var plads til i de blot 4 bungalows, som var bygget på NYATIs 800 ha i 1998. Der er sket meget siden da. I dag er der på NYATI Safari Lodge 10 River Bungalows, 6 Olifant Villa Suiter, 3 luksustelte og den helt private Cheetah Camp – med plads til i alt 78 gæster! Samtidig er hegnene til Kruger National Park blevet fjernet, og NYATI Safari har nu 10.000 ha, som ligger i åben forbindelse til nationalparken med gode muligheder for at se The Big 5, da dyrene færdes frit. I dag kører vi derfor kun safariture i vores eget vildtreservat, som nu er en del af Krugerparken.

Alt inklusiv på NYATI Safari Lodge

På NYATI Safari Lodge har vi for nylig ændret konceptet, så der nu er 2 daglige safariture hver eneste dag, du kan deltage i. De suppleres af bushvandringer, sundowners, morgenmad og middag i bushen samt natsafari. Som gæst på lodgen kan du frit deltage i alle safariturene. Dertil kan du vælge mellem en masse tilvalgsaktiviteter, hvis du har lyst til at prøve noget andet som f.eks. fisketur, luftballon, helikoptertur, quad bike safari og meget andet. Samtidig er opholdet nu all inclusive – det vil sige, at du udover et komplet safariprogram også får alle måltider og lokale drikkevarer med, når du bor på NYATI Safari Lodge.

21-års fødselsdagsrejse

De 21 år i Afrika fejrer vi ved at tilbyde en særlig fødselsdagsrejse på udvalgte afgange i 2019-2020. Udover det komplette safariprogram får du på disse afgange også en særlig heldagspanoramatur til Drakensbjergene og God’s Window samt en halvdags flodsafari inkluderet i rejsen. Vi tilbyder desuden ½ pris på en spaoplevelse i vores lille hyggelige Bush Spa, og der står en flaske sydafrikanske bobler og venter på dig på værelset ved ankomst. Derudover har vi opgraderet vores vinmenu til middagen, så du får førsteklasses sydafrikanske fødselsdagsvine til maden hver aften. Fredag aften har vi desuden arrangeret en særlig fødselsdagsmiddag med show og dans som afsked inden hjemrejsen om lørdagen.

Særtilbud på 4 nætter i Cape Town

I forbindelse med vores 21-års fødselsdag, har vi samtidig lavet et særtilbud på en forlængelse af fødselsdagsrejsen med et ophold i Cape Town. Her tilbyder vi, du kan bo 4 nætter på Protea Hotel Cape Castle inkl. morgenmad, transfer og fly for kun 3.995 kr. ekstra. Der er selvfølgelig også mulighed for at kombinere fødselsdagsrejsen med nogle af vores mange andre rejsemål i det sydlige Afrika

Vi glæder os til at fejre vores første 21 år i Sydafrika med mange både nye og gamle NYATI-gæster.

/NYATI Safari

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os