Nyati Safari+45 70 26 04 07
Nyati Safari
Nyati SafariSøg
NYATI Safari Blog

Kan man tage på safari med børn i Sydafrika?

December 19, 2019

Vi bliver ofte spurgt, om man kan tage børn med på safari. Og vores svar er, at det kan man sagtens. Det er en både spændende og fascinerende oplevelse for børn at se dyrene på tæt hold og opleve landskaberne i bushen.

Sydafrika byder på mange oplevelser i børnehøjde, så det vil være oplagt at kombinere safarieventyret med f.eks. nogle dage i Cape Town eller ved strandene langs Garden Route. Det er blot vigtigt at forberede sig og afstemme forventningerne inden afrejse.

Gode råd til at rejse på safari med børn

På en safarirejse kan børn godt blive utålmodige og kede sig lidt. Nogle dage kan man risikere at køre langt, inden man ser The Big 5 eller andre af Afrikas vilde dyr. Sørg derfor for at have lidt underholdning med til børnene. Tag f.eks. en bog med om Afrikas dyr, så de lærer lidt om, hvad der venter dem på turen. Fortæl dem gerne, at man skal være tålmodig, når man er på safari. Der skal nok være masser af dyr undervejs, men at man ikke kan sige hvor og hvornår, de dukker op. Mange børn vil synes, det er sjovt og spændende, at de ikke ved præcis, hvad de kommer til at opleve. Husk at tage hensyn til, at børnene ikke synes det er ligeså interessant at kigge efter løver og elefanter hele tiden som forældrene – så vil safarituren blive en stor oplevelse for hele familien.

Indkvartering tilpasset hele familien

På NYATI Safari Lodge har vi forskellige boligtyper, så vi kan tilpasse rejsen til lige netop din families behov. Hvis familien består af 2 voksne og 1 eller 2 børn, vil vi anbefale vores Rhino-telte, hvor der er stor sovesofa, som børnene kan dele. Hvis I rejser mellem 4 og 6 personer, kan I også vælge at bo i vores luksuriøse Olifant-villaer med egen pool. Vælger I enten telt eller villa anbefaler vi dog, at børnene ikke skal være helt små. Når man bor på hovedlodgen, kræver det nemlig, at man følger med på de planlagte ture på faste tidspunkter. Hvis I er en større familie, vil vores private Cheetah Camp i stedet være det oplagte valg. Her får I egen bil og chauffør til rådighed, så I har maksimal fleksibilitet. Vil I køre kortere ture eller på skæve tidspunkter, kan I aftale dette med jeres chauffør, så turen bliver tilpasset børnene. Cheetah Campen er derfor velegnet til generationsrejser og familier med børn i alle aldre, og I kan bo op til 14 personer her.

Er det sikkert at rejse med børn i Sydafrika?

I Kruger National Park er det både trygt og sikkert at rejse med børn. NYATIs bilflåde bliver løbende opgraderet, så vi kun anvender helt nye biler og busser, og alle vores rangere er topkvalificerede. Her er ingen kriminalitet, og du kan frit nyde de mange safarioplevelser. Dog må børn under 12 år ikke deltage i bushvandringer af sikkerhedshensyn. Vi anbefaler dog, at man tager sine forholdsregler, hvis turen går videre til Cape Town eller Johannesburg. Brug din sunde fornuft, som man gør ved besøg i andre storbyer rundt omkring i verden, undgå at bevæge dig udenfor turistområderne efter mørkets frembrud eller tag en taxi. Udenfor de større byer i Sydafrika er sikkerheden fin.

/NYATI Safari

NYATI Safari Video

NYATI Safari Video

Rejseforedrag

Nyati Safari
Nyati Safari
Kontakt NYATI
Ring til os på 70 26 04 07 eller skriv:
Venligst indtast alle påkrævede felter
Venligst indtast en gyldig email
Send
Kontakt os