Internet og wi-fi i Afrika
June 23, 2020
Hvad skal du forvente af dækning?
Når man planlægger en oplevelsesrig rejse til Afrika, stiller mange spørgsmålet: er der wi-fi i Afrika? Det korte og simple svar er ja, der er internet i Afrika, men signalet kan være svingende alt efter, hvor du befinder dig. Du behøver ikke et lokalt sim-kort for at kunne logge på hotellers og restauranters wi-fi. Som mange andre steder rundt om i verden får du bare en wi-fi-kode, og så er du koblet op.
På NYATI Safari Lodge tilbyder vi gratis wi-fi, som du frit kan anvende, når du opholder dig på lodgen mellem alle safariturene. Her har du god mulighed for at dele alle safarioplevelserne fra din rejse til Sydafrika med dem derhjemme. Signalet på vores lodge kan dog være svingende, tænk på du befinder dig midt ude i den sydafrikanske bush! Det bedste signal finder du tæt ved vores hovedbygning, mens signalet kan være svagere i din bungalow, villa eller telt. Derfor anbefaler vi, at du opholder dig i baren, restauranten, loungen eller ved poolen, når du vil på internettet – her er signalet nemlig stærkest.
Internet på de afrikanske hoteller
Internettet i Afrika er anderledes end det, vi kender fra f.eks. europæiske lande. Generelt er internettet i byerne mere stabilt end i f.eks. Kruger National Park. Når man er på safari, er det unikke jo også, at man kan opleve dyrelivet og bushens lyde helt tæt på – langt fra byens støj. Og samtidig kan du nyde naturen og stilheden her.
Dækningen kan altså være svingende, og det gælder især, hvis du vil uploade tunge videoer eller store billedfiler. Samtidig kan det medføre en langsommere forbindelse, hvis I er mange, som er koblet på internettet på samme tid. Skal ferien derimod forlænges med nogle dage i f.eks. Cape Town, Vinlandet eller Johannesborg vil du opleve, at internettet fungerer meget bedre i disse områder.
PC til gratis afbenyttelse
Hvis du skal bruge internet i Afrika, kan det også være en god idé at benytte de lokale computere, som står til rådighed på langt de fleste hoteller. På NYATI Safari Lodge i Sydafrika har vi f.eks. en PC, som står til fri afbenyttelse for vores gæster.
Ellers vil vi anbefale dig at nyde din rejse med alle sanser fuldt koncentreret om din oplevelse. Nyd, at du ikke er koblet på – tag en pause og sug de usædvanligt smukke omgivelser til dig!
/NYATI Safari