Forsikringer til din rejse til Afrika
May 21, 2019
Når du vælger at tage på safari i Afrika, er det som udgangspunkt en meget sikker rejse. Både selve rejsen og udflugterne foregår under kontrollerede forhold, og du er ledsaget af erfarne og pålidelige guider/rangere. De sørger for, du altid er i sikker afstand fra de vilde dyr. På alle rejser anbefaler vi dog alligevel at have en rejseforsikring, der dækker alt, hvis uheldet skulle være ude.
"Visse indboforsikringer dækker meget på en rejse i udlandet, men for ekstra beskyttelse i tilfælde af ulykker eller tyveri af dyrt udstyr som kameraer og kikkerter, anbefales en mere omfattende rejseforsikring"
Skal du på en safarirejse kan det være godt at have en udvidet rejseforsikring. Visse indboforsikringer dækker en hel del under en rejse i udlandet, men for ekstra beskyttelse i tilfælde af ulykker eller tyveri af dyrt udstyr som kameraer og kikkerter, anbefales en mere omfattende rejseforsikring. Hvis du besøger byer som f.eks. Cape Town og Johannesburg, kan det være godt at have en forsikring, der også dækker ulykker, tyveri og røveri.
Hvad dækker en rejseforsikring?
Din indbosikring vil næsten altid have en vis dækning inkluderet, men du bør i god tid inden afrejsen kontakte dit forsikringsselskab og tjekke, hvad der er inkluderet i lige netop dine forsikringer. Betingelserne kan variere for de forskellige forsikringsselskaber og rejsemål. Hvis du vil have mere dækning, eller måske en lavere forsikringspræmie, hvis noget skulle ske undervejs, kan du få lavet en separat rejseforsikring. Vi anbefaler altid, at man har både afbestillings- og rejseforsikring. Tegning af de nødvendige rejseforsikringer er på rejsedeltagerens eget ansvar, og NYATI Safari påtager sig intet ansvar som følge af manglende forsikringsdækning.
Afbestillingsforsikring via betalingskortet?
Vi anbefaler altid, at du tegner en afbestillingsforsikring, inden du booker din safarirejse. Nogle kortudstedere, f.eks. MasterCard Gold, tilbyder både afbestillingsforsikring og en ekstra forsikring, hvis du betaler turen med deres kort. Den ekstra forsikring dækker ofte forsinket ankomst og mistet bagage. Kontakt din bank eller kortudsteder for at finde ud af, hvad der er inkluderet, hvis du betaler din safarirejse med dit betalingskort.
Europæiske Rejseforsikring tilbyder skræddersyet rejseforsikring
Hvis du ønsker at tegne en rejseforsikring, der er tilpasset dine specifikke aktiviteter på rejsen, som f.eks. safariture og storbyferie, anbefaler vi at kontakte Europæiske Rejseforsikring, som er blandt de førende specialister i rejseforsikringer. Hos Europæiske kan du oplyse, hvad du skal lave på ferien, hvor du skal hen, og hvilke aktiviteter du planlægger. Hvis du vil have en komplet forsikringsdækning for din ferie, er det en problemfri og nem løsning.
/NYATI Safari